Skolens principper

Ved al kørsel på cykel i undervisningstiden, SKAL der benyttes cykelhjelm.

Ved andet, der vedrører undervisningen, anvendes det sikkerhedsudstyr, der hører til sportsgrenen/aktiviteten.

Godkendt af skolebestyrelsen d. 9. april 2012.

Mål for skole-hjemsamarbejdet udarbejdes mellem lærerne og den enkelte klasse og sættes i sammenhæng med klassens klasseledelse. Dette vil give mulighed for tætte aftaler mellem forældre og lærere, og skal udarbejdes ud fra følgende mål:

Lydhørhed og åben kommunikation. Forventningsafstemning. Skriftlig evaluering af samarbejdet. Hvordan bidrager både forældre og lærere til at vi når målene for klassen. Mulighed for individuel og fleksibel ordning, der tilgodeser den enkelte klasses behov. Alle mål og forventninger for samarbejdet skrives ind i klassens mål for klasseledelse.

Nedenstående er et minimumsniveau for skole-hjemsamarbejdet:

Afdeling I:

-  0. årgang: 2 sk/hj-samtaler og 2 forældremøder.
-  1. årgang: hjemmebesøg, 1 samtale og 1 forældremøde.
-  2. årgang: 1 sk/hj-samtale samt evt. 1 samtale efter behov og 1 forældremøde.

Til samtalerne skal der være to lærere/pædagoger.

Afdeling M:

-  3. – 6. årgang: 1 forældremøde, 1 sk/hj-samtale for alle og ellers efter behov.

Vi prioriterer den daglige kontakt over intra højt.

Ved evt. andre samtaler indkalder vi.

Afdeling U:

-  Generelt 1 sk/hj-samtale pr. år – 15 min. pr. elev. Der kan indkaldes til ekstra samtaler efter behov/ønske fra forældre.
-  Forældremøde afholdes sidst i august – først i september. De relevante lærere deltager.
-  Faglæreren deltager efter behov i skole/hjemsamtalerne.
-  8. årgang: 1 runde m. faglærer efter jul. Sk/hj-samtaler afholdes efter elevsamtaler.
-  9. årgang: 1 sk/hj-samtale i efteråret. 1 sk/hj-samtale indkaldes til/tilbydes efter jul.

3. maj 2011

Den enkelte lærer er ansvarlig overfor skolens ledelse i valget af undervisningsmidler, herunder disses pædagogiske værdi.
Hvis læreren skønner, at anvendelse af et undervisningsmiddel kan medføre negative reaktioner fra forældre (af etiske eller moralske grunde), skal sagen forelægges skolens ledelse.
Den enkelte lærer kan dog altid benytte materiale, der findes i skolens depoter og på biblioteket, idet dette materiale må anses for godkendt ved anskaffelsen.
Skolebestyrelsen kan hos skolelederen få gennemgang af et konkret undervisningsmiddel.

Godkendt af skolebestyrelsen d. 7. april 2011

På indskolings- og mellemtrinnet lægges timer ind i ugens løb, som kan tillægges fag, der derved får flere ugentlige lektioner. Timerne til UU kan evt. flyttes til fagdage, hvilket muliggør fordybelse og ture ud af huset.

I udskolingen kan UU desuden anvendes til at skabe mulighed for valgbare aktiviteter.

På de forskellige trin skal være mulighed for at eleverne kan:

• arbejde med lektier. 
• arbejde med større opgaver. 
• arbejde med faglig træning indenfor fagene.
• fordybe sig i fag ud fra eventuelle mål der er opstillet i samarbejde med faglæreren.
• arbejde frit med egen faglig fordybelse. 

Principper revideret 7-12-17

Det betyder at:
Vi viser respekt for hinanden i erkendelse af, at vi alle har
ansvar for hinandens velfærd.

Dette opnås ved:
    1. at have en god omgangstone
    2. at færdes roligt på skolens område
    3. at udvise respekt for skolens inventar, materialer og miljø
    4. at rette sig efter anvisninger

Som uddybende forslag til ovenstående samværsregler er udarbejdet et supplement.

Supplement til samværsregler på Haarby Skole

1. GOD OMGANGSTONE – betyder, at man skal tale ordentligt til hinanden og undgå drilleri – husk: det er kun sjovt at drille, når den det ”går ud over” også synes det er sjovt – er dette ikke tilfældet, stoppes øjeblikkeligt. Mobning har ikke plads på vores skole – derfor skal du huske at tale med en voksen, hvis du føler dig generet, så der kan blive taget hånd om problemerne – det er altid en god idé at drøfte problemerne i klassen eller i afdelingen.

2. AT FÆRDES ROLIGT PÅ SKOLENS OMRÅDE – vil sige, at man ikke løber indendørs, så man er til gene for andre – ”vilde” lege skal foregå i skolegården eller på de grønne arealer. Det er en selvfølge, at ingen slår eller skubber hinanden.

3. AT UDVISE RESPEKT FOR SKOLENS INVENTAR, MATERIALER OG MILJØ – betyder, at vi skal passe på de materialer, der bliver udleveret i forbindelse med undervisningen, og at vi skal passe på skolens inventar. Du kan blive afkrævet erstatning for ødelagt eller bortkommet materiale. Papir og affald, der ligger og flyder i lokaler og i gården, skaber ikke et godt miljø – derfor skal du holde rent og ryddeligt omkring dig.

4. AT RETTE SIG EFTER ANVISNINGER – betyder, at gård-/gangvagters eller andet personales anvisninger skal efterkommes. Anvisninger eller irettesættelser er ikke beregnet på at genere nogen, men skal opfattes som en hjælp til at alle kan få det godt på skolen

Materialet er udformet som en praktisk ”køreplan”, der kan tages frem og bruges, når et dødsfald eller andre traumatiske hændelser overgår skolens elever, personale eller pårørende.
Der er formuleret nogle kommentarer og lidt teori om sorg, krise og sorg-bearbejdning.
Materialet er beregnet på uddeling til alle ansatte på Haarby Skole, som en praktisk hjælp til at kunne håndtere en til tider svær situation.
Tag det derfor med hjem og opbevar det tilgængeligt.
Læs det igennem, så du har det i tankerne den dag du står og skal bruge det.

Sorg

Der vil i det følgende blive ridset nogle centrale begreber op, som man vil støde på, når man har at gøre med mennesker i sorg. Derefter følger en gennemgang af et naturligt kriseforløb. Det drejer sig altså om et psykologisk syn på den situation, den sørgende står i. Mange af begreberne er noget flydende, men er forhåbentlig anvendelige til at forstå et sørgende menneske.
Tabet
Det mest centrale begreb for at forstå et menneske i sorg er tabet. Det er tabet, der udløser sorgen og den traumatiske krise. Der kan være tale om tab af alt fra penge, bolig, dyr, børn, en legemsdel eller forældre, men også tab af abstrakte størrelser som anseelse, tro eller ungdom m.v. Det, der er afgørende for sorgen og krisens omfang, er graden af tilknytning til det tabte. Sorgen kan derfor udløses af meget subjektive størrelser. Tabet bør også ses som en mere abstrakt størrelse og kan uddifferentieres i krænkelser eller katastrofer, men vil som regel altid kunne forstås som et konkret tab.

Sorg
Tabet medfører altid sorg og i mange tilfælde også en traumatisk krise. Sorg kan derfor næsten altid forstås som en adskillelsesproces, i hvilken man løsriver sig fra det tabte. Man bryder de psykiske bånd, som man har etableret til de objekter, man føler sig knyttet til. Det er denne løsrivelse, som udløser de følelser, vi normalt forbinder med sorg. Den krisehjælp, vi kan give til hinanden, er derfor en hjælp til at bryde de omtalte bånd på en måde, man kan bære.

Den traumatiske krise
Det er svært at sætte en præcis definition på en traumatisk krise, men der er tale om en følelsesmæssig reaktion på et traume. Her er et traume forstået som en hændelse, der skader personen eller skader relationen til det, som mistes. Det vil f.eks. kunne være forskellige variationer af det ovennævnte tab. Ordet traume kan oversættes til (og bruges i ”medicinsk sprog” om) en læsion. I denne sammenhæng giver det mening at se det psykiske traume som en læsion både på psyken og/eller en læsion på relationen til det mistede. En sådan læsion skal heles, før man igen kan fungere korrekt.
Krisen kendetegnes ved en følelsesmæssig oversvømmelse, der gør den kriseramte ude af stand til at fungere i hverdagen. Selve ordet krise kan oversættes til noget i retning af ”et afgørende vendepunkt”, med betydning for personens fremtidige udvikling. Derfor er håndteringen af krisen og det tilhørende sorgarbejde af stor betydning. Når et menneske har været igennem en god sorgbehandling, kan det ofte opleves som en styrkelse, at man har været ude i nogle af livets afkroge. På den måde kan en krise også virke udviklende på den sorgramte.

Et normalt kriseforløb.
Man taler om at krisen kan inddeles i forskellige faser, som dog ikke nødvendigvis er helt adskilt. Det kan være en hjælp at forstå den kriseramte ud fra et sådant skema.
Selvom vi alle er forskellige, og sorgen har forskelligt udtryk, vil der dog være et grundlæggende mønster, som er fælles for alle. Til hver af disse faser hører der forskellige opgaver, som tilsammen udgør ”sorg-arbejdet”.

1. Chokfasen
I den akutte situation ser man ofte et stadie af chok. Chokket er en forsvars-mekanisme, der gør personen følelsesløs og ude af stand til at registrere alle de følelser, der på en gang vælter ind over ham. Dette kan komme til udtryk på mange forskellige måder. I form af gråd, apati, forvirring, faren omkring eller skrigen.
På dette tidspunkt vil man opleve, at personen vil prøve at benægte traumet. Man kan med andre ord ikke erkende tabet. Der vil også kunne forekomme kriser, hvor der ikke optræder nogen choktilstand. Dette ses ofte, hvis krisen opstår så gradvist, at man langsomt vender sig til tanken om tab. F.eks. ved et langvarigt sygdomsforløb med dødelig udgang.

2. Reaktionsfasen
Dette er også en del af den akutte fase. Her oplever man ligeledes kraftige følelses-mæssige reaktioner, men man er i en mindre kaotisk tilstand. Det er her, at den smertefulde virkelighed for alvor går op for den kriseramte. Fasen er kendetegnet ved søvnforstyrrelser, manglende appetit og forskellige kropslige reaktioner. Kroppen er i et konstant forhøjet alarmberedskab, hvilket er meget belastende for organismen. Efterhånden begynder der dog en bearbejdning, så smerten kan holdes på afstand i kortere perioder.

3. Bearbejdningsfasen Her begynder man at vende sig til den nye situation, og vender sig mod fremtiden. Dette kan være op til et helt eller halvt år efter traumet. Perioder uden smerter bliver længere og længere og vil efterhånden være mere regelen end undtagelsen.
Nyorienteringsfasen Her er man nået så langt i sin krise, at man for alvor har vendt sig mod fremtiden, og man er ikke længere tynget af sorgen. Man er stadigvæk mærket, men man har gennemlevet krisen, og sorgen blokerer ikke længere for et normalt liv. Man kan godt tåle at tænke på traumet og krisen, og man har oftest fået en ny forståelse af sig selv og sin omverden.

Sorgarbejdet.
Den sørgende står overfor at gennemleve sin sorg. Det vil sige, at man skal løse sig fra de omtalte bindinger, som man har til det tabte og ”flytte dem over” på nye objekter. Dvs. skabe nye meningsfyldte relationer. Som en pendant til de fire faser i et naturligt kriseforløb, har man grundlæggende fire opgaver at løse.
Det er klart, at disse overlapper hinanden, og at der er forskel på, hvor lang tid det tager for den enkelte at klare opgaverne.

Opgave nr. 1: At erkende tabet.
Udover at man i chokfasen ikke er i stand til at opfatte tabet p.g.a. psykologiske forsvarsmekanismer, vil der ofte gå lang tid, før man har erkendt det fulde omfang og betydningen af tabet. Mister man f.eks. en forælder, mister man samtidig en opdrager, en chauffør, en lektiehjælp, en ven osv.

Opgave nr. 2: At gennemleve sorgens følelser.
I takt med at man, efter chokfasen, begynder at opfatte og erkende tabet, begynder adskillelsesprocessen. Dette medfører et væld af følelser, som oftest resulterer i gråd. I den forbindelse har gråden en vigtig, lægende funktion. De fleste mennesker er ikke fysisk i stand til at hulke ret længe ad gangen. Derefter vil man opleve en udmattelse og afslapning, som gør det muligt at slippe tilknytningen til det, som er tabt. Det er derfor vigtigt, at man som støtteperson ikke forsøger at undgå gråden ved at trøste. Man bør i stedet støtte den grædende til at græde færdig. De færre-ste mennesker er i stand til at græde hulkende i mere end 10 minutter ad gangen.
I løbet af sorgen vil man, mellem de anstrengende og fortvivlede grådperioder, opleve pauser med lettelse. Efterhånden vil disse lettelses-øjeblikke blive større, og man begynder at få fred og håb.

Opgave nr. 3: At lære nye færdigheder.
Man overser tit, at der ligger store udfordringer i at lære sig selv de praktiske funktioner, som f.eks. en afdød har haft. Man vil opleve, at hvis f.eks. en far i en familie dør, vil en anden mere eller mindre bevidst overtage hans funktioner i familien. Udover at der kan være tale om rent praktiske problemer i denne forbindelse, må man også være opmærksom på, at f.eks. en ung teenager kan opleve et alt for stort ansvar i sit forsøg på at udfylde pladsen efter en tabt forælder.
Imidlertid ligger der også her en mulighed for en kolossal personlig vækst, idet man tvinges til at søge nye muligheder.

Opgave nr. 4: At reinvestere sin energi i nye forhold.
Denne opgave knytter sig til den sidste fase, nyorienteringen. Denne fase bliver egentlig aldrig afsluttet. Man vil altid have mindet om sorgen, men man vil lære at leve med den, og etablere nye forhold til andre. Man er så at sige kommet ”op på hesten igen”. Selvom det kan være forbundet med frygt og angst, må man forsøge at genvinde tilliden til, at livet er værd at leve. Man vil ofte kunne se, at mennesker i løbet af sorg-arbejdet er kommet ud på ”den anden side” med nye og stærke relationer til familie og venner, både fordi man lærer nye færdigheder (man bruger hinanden), og fordi man investerer sin psykiske energi i nye forhold. Endvidere er man blevet mere ”klog på sig selv”, fordi man har været ude i tilværelsens afkroge.

Sorgbearbejdning
Ved samtalen med børnene er det vigtigt, at læreren/pædagogen er forberedt på, at eleverne reagerer forskelligt på begivenheden.
Der er elever, der: bliver vrede på/er aggressive overfor læreren/pædagogen græder bliver tavse føler sig indesluttede og knugede
De viser det ved deres måde at handle og reagere på, og disse reaktioner kan være vanskelige følelsesmæssigt at klare for den voksne, der står overfor de elever, som han normalt har det rart med.
Børnene har behov for at reagere – at få luft for deres følelser.
Børnene sætter sig i afdødes situation: Tænk, hvis det var mig?
Det er vigtigt at føre samtalen fordi: Den enkelte elev får hjælp til at sætte ord på de oplevelser, han/hun har haft Der tales om det, alle tænker på Eleverne får værdifuld information om hinandens tanker, følelser og reaktioner Det gør godt at høre, at der er andre, der har reageret som en selv Det er rart at finde ud af, at man har lov til at reagere på forskellige måder Læreren får et godt indtryk at, hvordan de enkelte elever har det, og kan dermed gøre det lettere at imødekomme den enkelte elevs behov
Åbningsspørgsmål: Hvor var du, da du fandt ud af, at din kammerat var død? Hvordan fik du det at vide? Hvad har du foretaget dig, siden du fik det at vide? Hvad tænker du på lige nu?
Disse spørgsmål er de centrale, for de har betydning for ”situationen”. Herefter kan man komme ind på andre tilfælde, hvor børnene/eleverne har mistet noget eller følt sorg, og hvordan vi kan hjælpe og støtte hinanden. Har du før mistet en person eller noget du holdt af? Hvordan kan vi hjælpe hinanden, når vi er kede af det? Hvad kan vi føle? Hvordan viser vi hinanden vore følelser?

Ved en elevs død 

Lige efter dødsfaldet
For-formøde
Umiddelbart efter at besked om hændelsen er modtaget, samles ledelse, den berørte klasselærer og evt. teamlærere.
De søger at få overblik over situationen, indsamler relevante informationer og diskuterer, hvordan man videre skal forholde sig.
Det må også afgøres, hvem der står som leder for indsatsen.
Formøde
Herefter indkaldes skolens personale til formøde. Indsatslederen giver de informationer, der er til rådighed, og personalegruppen tager nu stilling til: Hvilke informationer skal vi give eleverne og hvordan? Har vi brug for yderligere informationer? Hvordan planlægger vi resten af skoledagen? Hvordan skal skolen markere hændelsen? (HUSK at kontakte de pårørende for at høre deres ønsker). Hvad skal gøres i afdødes klasse? Har afdøde søskende i andre klasser? Hvordan informerer vi her? Hvad gør vi i forhold til afdødes kammerater i andre klasser (nære venner) og hele elevgruppen? Har vi brug for hjælp udefra? Hvordan informerer vi hjemmene? Hvordan planlægger vi dagen i morgen? Husk at informere personale, der ikke var til stede.
Kontakten til hjemmet Valg af kontaktperson, der sørger for at snakke med hjemmet. Det vil naturligt være klasselæreren, men kan også være skolelederen eller andre, der har en god kontakt til hjemmet. Har hjemmet ønsker til, hvad og hvor meget skolen skal informere? Hvad vil vi som skole foreslå hjemmet omkring markering af dødsfaldet? Det er godt, hvis skolen har et forslag, da det meget vel kan tænkes, at hjemmet ikke har ressourcer til den slags tanker. Kontaktpersonen informerer løbende om, hvad der sker på skolen med hensyn til reaktioner, ønsker, markeringer osv. Hvordan forholder skolen sig omkring begravelse, dødsannonce fra eleverne o.a. Er der andet skolen kan hjælpe med? Kom gerne med konkrete forslag, da det kan virke uoverskueligt for familien at formulere noget.

Grundlaget for, at en omsorgsplan kan fungere er et godt forældresamarbejde. Forældrene skal vide, at skolen har en handleplan, og at den vil bruge den. De skal vide, at kontakt fra skolen bunder i et ønske om at hjælpe og støtte bedst muligt. Dette budskab formidles bedst via skole/hjem-samtaler og på forældremøder

Markering på skolen
I klasserne Tal med familien før noget sættes i værk Klasselæreren underretter og tager sig af klassen resten af dagen Klasselæreren sørger for, så vidt muligt, at holde klassen samlet Det er en fordel at være to, når der skal informeres, trøstes og snakkes
Fælles Lav fælles samling, så alle får samme informationer Lav et ”mindebord” med billede af afdøde, lys, blomster Flaget hejses på halv Skoleleder eller lærer holder tale (se bilag 2) Der afholdes 1 minuts stilhed Syng en sang/salme En kondolence-bog lægges frem Skolen kan sende kondolence-brev
I klasserne igen Elever og lærere går i klasserne, så man får mulighed for at sørge, snakke og trøste. Det er vigtigt, at alle får sat ord på tanker og følelser. Undgå den ubehagelige situation, hvor man ikke taler om det, som alle ved Der kan pyntes med blomster og lys på afdødes plads Man kan, hvis det drejer sig om en ulykke i nærheden, besøge stedet og lægge blomster Eleverne får brev med hjem (se bilag 1) Lærerne sørger for, at ingen kommer til at gå hjem til et tomt hus.
Vær opmærksom på, at eleverne muligvis ikke overkommer at beskæftige sig med det skete en hel dag. Tilbagevenden til normal skoledag kan være på sin plads.

Forældremøde
Indkald til forældremøde så hurtigt som muligt. Måske ønsker den afdødes familie selv at deltage og informere.
Bed evt. om, at kun en af forældrene kommer, så ingen børn er alene hjemme.
Forslag til dagsorden: Orientering om det der er foregået på skolen i forbindelse med dødsfaldet. Orientering om de oplysninger, skolen har fået om dødsfaldet og begravelsen.

Hvis eleverne har mulighed for at deltage i begravelsen, så snak med forældrene om, hvor vigtigt det er, at hvert barn har en voksen at holde sig til. Skal der sendes blomster? Er der brug for at indkalde ressourcepersoner til efterbearbejdning i klassen? Hvem? Snak om børns sorgreaktioner – både på kort og lang sigt. Har skolen materialer om dette? Og så skal der ellers være tid til at summe, snakke og tænke
Begravelsen Tal med de pårørende om, hvor meget skolen ønskes at deltage ved begravelsen. Må eleverne deltage? Skal der samles ind til blomster/kranse fra elever/personale? Sender skolen en fælles krans? Gør forældrene opmærksom på, at ingen børn bør deltage i begravelsen uden at have en voksen at støtte sig til.
Opfølgning
At følge op på et dødsfald i skolesammenhæng handler om, at man synliggør den virkelighed, børnene lever i, og forsøger at støtte dem i forhold til den. De væsentligste forudsætninger for dette er, at børnene bliver mødt med åbenhed og opmærksomhed fra de voksne, der har ansvaret for deres dannelse.
Giv plads til at sørge, men også til at komme videre Lad den/de lærere, der kender eleverne bedst, komme meget i klassen de første dage. Vær helst 2 lærere med i processen. Diskuter med eleverne problematikken om død og begravelse i almindelighed – og i det konkrete tilfælde. Hjælp børnene til at have gode minder/billeder af afdøde. Lad klassen skrive en nekrolog. Den kan være til elevernes interne brug, men kan også sendes til de pårørende og evt. bruges i præstens tale. Lad børnene skrive eller tegne til afdødes familie. Vær opmærksom på ændringer i elevernes adfærd efter et stykke tid. Sorgreaktioner er forskellige. Tag jævnligt fat i hændelsen i tiden efter. Husk at informere nye lærere/elever om situationen. Følg op på hændelsen på efterfølgende forældremøder. Husk mærkedage: fødselsdag, dødsdag, jul. Besøg gravstedet. Skriv de erfaringer ned, der samles ved konkrete hændelser på skolen. Indsæt dem i dette materiale. Skab et netværk for de elever, der har mistet en kammerat. Hvordan? Hvem gør det?

Hvis eleven dør i ferien
Man må vel formode, at skolen kontaktes af familien, selvom et dødsfald sker midt i f.eks. sommerferien. Det kan dog ikke udelukkes, at de pårørende midt i sorgen glemmer at kontakte skolen før måske langt senere. I et lille samfund, som vores, kan det dog næppe undgås, at en fra personalet hører noget, men prøv for en sikkerheds skyld at få fat på skoleleder/souschef eller klasselærer og check, om beskeden er nået frem. Herefter kan fremgangsmåden være:
Leder/souschef eller klasselærer, der har fået første besked, prøver at kontakte de øvrige fra ledelsen og teamet omkring elevens klasse. Er man flere, er det nok lettere at komme gennem krisen. Gruppen samler informationer, og søger at få et overblik. Man aftaler, hvem der er kontaktperson til de pårørende. De pårørende kontaktes. Det aftales, hvilke informationer, der skal gives, og hvordan skolen kan forholde sig til dødsfaldet og begravelsen. Der foretages en rundringning til klassens elever/hjem. Der indkaldes til et møde, hvor både forældre og børn kan deltage. Indholdet på mødet kan være det samme som i forslaget under afsnittet ”Ved en elevs død” – forældremøde. Andre former for ritualer/markeringer kan gennemføres sammen med børnene – forslag i afsnittet ”markering på skolen”. Husk, at give skolens personale besked. Husk, at hjem der ikke træffes telefonisk, alligevel skal have besked. Hvis familien er bortrejst, så i form af brev, der ligger der, når de kommer hjem. Markering på skolen kan ske i form af flaghejsning på halvt. Forældregruppen opfordres til at samle børnene efter nogle dage til en form for opfølgning (se afsnittet om dette). Skolens andel af en opfølgning må vente, til eleverne mødes igen efter ferien.

Ved en elevs langvarige sygdom 

Aftal med de pårørende, hvilke informationer der skal gives, og hvordan skolen/klassen kan hjælpe. Gør opmærksom på, at manglende informationer kan skabe rygtedannelse. Giv elever og lærere grundige informationer om sygdommens art og konsekvenser. Følg op, hver gang der er nyt. Giv eleverne gode muligheder for at snakke åbent om deres følelser i forhold til det konkrete tilfælde og sygdom i almindelighed. Sørg for, at den syge ikke føler sig glemt. Lav evt. en ”kontakt-plan”, så brevstrøm og besøg bliver fordelt og ikke kommer i klumper med 2 måneders mellemrum. Prøv at skabe konkrete situationer, hvor børnene føler, at de er med til at opmuntre/støtte den syge (f.eks. sende breve, tegninger, bånd, e-mails, videoklip, arrangere besøg). Kontakten er vigtig, men find/aftal et acceptabelt niveau for den.

Når en elev mister en af sine nærmeste
En af de nærmeste vil oftest være forældreperson eller søster/bror, men hos nogle elever vil der også være et meget tæt forhold til andre medlemmer af familien, hvorfor dødsfald i denne del af familien også kan udløse sorgreaktioner. Dette kan også være gældende ved tab af kæledyr.
Lige efter dødsfaldet Skoleleder eller klasselærer indkalder de tilknyttede lærere og pædagoger. Der gives fælles informationer. Fælles overblik – hvem er berørt/hvem vil blive berørt. Fælles stillingtagen til, hvordan skolen videre skal forholde sig. Kontakt familien angående deres ønsker om, hvordan skolen skal forholde sig. Skolens øvrige personale informeres. Flaget hejses på halv. Klasselæreren tager sig af klassen i de første lektioner og giver dem beskeden. Lav en orienterende besked til klassens forældre om dødsfaldet, hvori også børns mulige sorgreaktioner er nævnt. Klassen skal have mulighed for at fortælle om egne sorgoplevelser før og nu. Aftal, hvordan vi her i klassen vil markere/tackle det skete. Send en tilkendegivelse til hjemmet (blomst, brev, evt. besøg). Fortæl eleverne om begravelse/bisættelse. Deltag evt. i begravelsen. Besøg evt. gravstedet nogle dage efter begravelsen. Informer nye lærere om hændelsen. Kontakt familien efter begravelsen. Har eleven brug for skolepsykolog/anden krisehjælp? Opfølgning med eleven i tiden efter. Opfølgning med klassen i tiden efter.

Ved dødsfald blandt personalet
Lige efter dødsfaldet
For-formøde
Umiddelbart efter at besked om hændelsen er modtaget, samles ledelse og team-kolleger. De søger at få overblik over situationen, indsamler relevante informationer og diskuterer, hvordan man videre forholder sig.
Det må også afgøres, hvem der står som leder for indsatsen.
Formøde
Herefter indkaldes skolens personale til formøde. Indsatslederen giver de informationer, der er til rådighed, og personalegruppen tager nu stilling til: Hvilke informationer har vi at give? Skal vi bruge yderligere informationer, og hvor får vi fat i dem? Hvilke ressource-personer ønsker vi evt. at kontakte? Hvordan skal skolen markere hændelsen? (HUSK at kontakte de pårørende for at høre deres ønsker). Hvordan informeres eleverne ? (Fælles/klassevis?). Hvem tager sig af de berørte klasser? Hvordan planlægger vi resten af skoledagen? Hvordan planlægger vi dagen i morgen? Hvilke forhold skal overvejes i forhold til kontakten med de pårørende? Hvad gør vi vedrørende informationer til hjemmene? Afholdelse af klassemøder, hvor eleverne har mulighed for at tale sammen, udveksle følelser og give omsorg. Husk at informere det personale, der ikke var tilstede.
Kontakten med pårørende Valg af kontaktperson til kollegaens pårørende. Hvad ønsker de pårørende, at skolen/eleverne skal have at vide? Hvad ønsker de pårørende, at skolen skal foretage sig i forbindelse med ritualer, fællesarrangementer, begravelse?
Markering på skolen
Ritualer styrker fællesskabet, og de sørgende får via ritualet en følelse af en fælles mening. Et ritual kan hjælpe til, at de sørgende, uden at sætte ord på, alligevel lader følelser komme ud.
Tal med familien før noget sættes i værk. Klasserne samles med klasselærerne, der giver den første orientering. Alle samles herefter til fællessamling, så alle får samme informationer.

Flaget hejses på halv. Skoleleder eller lærer holder tale (se bilag 2) Der afholdes 1 minuts stilhed Syng en sang/salme En kondolence-bog lægges frem Skolen kan sende kondolence-brev til de pårørende. Eleverne og lærerne går i klasserne, så der bliver mulighed for at sørge og snakke. Send brev med eleverne hjem. Her redegøres for situationen og informeres også om forventlige reaktioner hos børnene. Se bilag 1. Skolen deltager i begravelsen. Besøg kan evt. aflægges på det sted, hvor ulykken skete. Åbenhed for forslag fra eleverne eller andres ”spontan”-ritualer.
Vær opmærksom på, at eleverne muligvis ikke overkommer at beskæftige sig med det skete en hel dag. Tilbagevenden til normal skoledag kan være på sin plads.
Ingen må gå hjem til et tomt hus !!
Begravelsen Tal med de pårørende om, hvor meget skolen ønskes at deltage ved begravelsen. Må eleverne deltage? Skal der samles ind til blomster/krans fra eleverne? Skal der samles ind til blomster/krans fra personalet? Sender skolen en fælles krans?
Opfølgning Giv plads til at sørge, men også til at komme videre Lad den/de lærere, der kender kollegaens elever bedst, komme meget i klassen de første dage. Vær helst 2 lærere med i processen. Diskuter med eleverne problematikken om død og begravelse i almindelighed – og i det konkrete tilfælde. Lad klassen skrive en nekrolog. Den kan være til elevernes interne brug, men kan også sendes til de pårørende og evt. bruges i præstens tale. Lad børnene skrive eller tegne til afdødes familie. Vær opmærksom på ændringer i elevernes adfærd efter et stykke tid. Sorgreaktioner er forskellige. Tag jævnligt fat i hændelsen i tiden efter. Husk at informere nye lærere/elever om situationen. Følg op på hændelsen på efterfølgende forældremøder. Husk mærkedage: fødselsdag, dødsdag, jul. Besøg gravstedet. Skriv de erfaringer ned, der samles ved konkrete hændelser på skolen. Indsæt dem i dette materiale.

Hvis medarbejderen dør i ferien
Leder/souschef fordeler mellem sig de ansatte, der skal ringes til. Man kan bede flere om hjælp ved rundringning, bare man er enige om de informationer, der skal gives. Opfordring til at mødes til yderligere informationer dagen efter. Aftal, hvem der er kontaktperson til de pårørende. Aftal med de pårørende, hvad skolen kan hjælpe med. Udsend brev, hvori der indkaldes til forældremøder for involverede klasser? Aftal med de pårørende angående skolens deltagelse i begravelsen. Sørg for det fornødne omkring begravelse (repræsentation, blomster, kondolence-kort etc.).

Ved langvarig sygdom blandt personalet
Aftal med den sygdomsramte eller de pårørende, hvilke informationer der skal gives. Husk at lukkethed giver mulighed for rygtedannelse. Tal med eleverne om sygdommens art og konsekvenser. Aftal evt. med kollegaen selv eller de pårørende, i hvilket omfang kontakten skal afholdes. Kontakten er vigtig, men find et acceptabelt niveau for den. Hold kontakten gennem breve, telefon, e-mail, besøg. Lad eleverne sende en delegation – ikke en hel klasse.

Kollegahjælp
Den/de lærere, der har været tættest på et dødsfald i skolen, har brug for hjælp og støtte fra kollegerne. Etabler en støttegruppe, der støtter den/de involverede uden at de først skal bede om det. Bestræb dig på at lytte uden at give for mange ”gode råd” for på den måde at få din kollega til at håndtere situationen på sin egen måde. Tilbyd, af dig selv, hjælp, så kollegaen ikke nødvendigvis selv skal bede om den. Tal med din kollega, hvis han/hun enten synes at involvere sig for meget eller for lidt i håndteringen af situationen.
Egen-omsorg
God egen-omsorg indebærer, at du som hjælper erkender og accepterer, at du selv reagerer. Gå ikke hjem, før du har talt med nogen om dagens forløb. Undersøg mulighederne for at få supervision til lærere, evt. hos PPR. Kontakt evt. Danmarks Lærerforening for krisehjælp.

Bilag 1

Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse, at xx er død.

Det skete i går …dag på grund af ……… Vi har brugt megen tid på at tale om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover.

Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men vi vil samle ind til en buket (ca. …… kr pr. elev). Der er også en del fra klassen, der gerne vil med til begravelsen. Det er en god idé at få lejlighed til at sige farvel på denne måde.
Vi vil tale nærmere om dette og andre spørgsmål på et møde i morgen aften kl. 20.00 her på skolen. I opfordres derfor til at møde op i det omfang, det kan lade sig gøre med dette korte varsel.

Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget – er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig, og andre igen får f.eks. ondt i maven eller i hovedet.
Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler.

Kontakt mig venligst, så jeg ved om I kommer.

Med venlig hilsen
Klasselærer tlf.nr.:

Bilag 2

Forslag til dagsorden til forældremøde

Mødet indkaldes så kort tid efter den indtrufne begivenhed som muligt. Helst allerede dagen efter!
Det ramte barns familie bør gives mulighed for at deltage og eventuelt selv informere de øvrige forældre, hvis de ønsker det

Dagsorden:
1. Orientering om det, som er foregået på skolen og i klassen i forbindelse med dødsfaldet.
2. Orientering om de oplysninger, skolen har fået om dødsfaldet og begravelsen.
3. Giv besked om, hvorvidt det er muligt for eleverne at deltage i begravelsen. Såfremt der er denne mulighed, er det vigtigt at understrege nødvendigheden af, at hver elev har en voksen at holde sig til. Find på mødet ud af, hvem der følger hver enkelt elev til begravelsen. Hvis en elev ikke skal deltage, skal skolen informeres om dette. Der kan organiseres en blomsterhilsen fra eleverne.
4. Fortæl hvilke ressource-personer, der har været/tænkes inddraget. F.eks. præsten i forbindelse med begravelsen.
5. Gennemgå sorgreaktioner hos børn på både kort og lang sigt. Uddel materiale om emnet og eventuelt også om, hvordan man kan tale med børnene om disse ting. Materialet kan være indarbejdet i Om Sorgs-planen. De kan udarbejdes på forhånd, f.eks. på baggrund af Om Sorg-materialerne: ”Når nogen man elsker dør” og ”Når bånd brister”.

Aktuelle telefonnumre (2023):

Skoleinspektør Birgitte Dilau 24 89 38 13

Skole 64 73 12 86
SFO 64 73 12 77
Kommunen 64 74 74 74
Sygehus/Skadestue 66 11 33 33 (OUH)
Alarmcentralen 112
Gift-information
Skolepsykolog 64 74 67 74 (PPR) 
Falck i Glamsbjerg 70 10 20 30

Bøger om døden.
Nedenfor en liste over bøger om død og savn.
Alle bøger findes på skolebiblioteket.
Bøgerne henvender sig til elever i 1.-7. klasse (evt. oplæsning).
Listen er lavet 01.01.2003.
Stark, Ulf Den sorte violin
Alex, Marlee Bedstefar og mig lærer om døden
Fox, Paula Vestenvinden
Holm, Annika Hvor kunne hun
Larsen, Jens Peter Olines sang
Lian, Torun Maria langt borte
Lindgren, Astrid Brødrene Løvehjerte
Mayfield, Sue Flyve som en ørn
Nørgaard, Henny Med Christian til begravelse
Park, Barbara Bare 2 cm flamingo
Smith, Doris Husker du smagen af brombær
Talvik, Liina Duften af vanilje
Viermyr, Marian Hjerte rimer på smerte
Åkerblom, Gull Engel i sneen
Olesen, Peter m.fl. Børn om mors og fars død
Fløe, Jeanne Farvel Mormor
Stalfelt, Perni Hvad er døden
Velthuijs, Max Liv og død
Gade, Marianne Farvel mor
Jørgensen, Hanne Min far er en engel
Lilmoes, Anne Anne og engel (klassesæt i kommunen)
Aakeson, Kim Drengen der lå i sin seng, mens hans
far og damefrisøren så på (bi)

Valgfag på 7. 8. og 9. årgang kan evt. ikke dækkes med kvalificeret vikar, i så fald aflyses, eller eleverne kan efter aftale med læreren arbejde selvstændigt i faglokalet. 

For elever på 7. – 9. årgang kan der forekomme aflysninger af yderlektioner. Det tilstræbes at eleverne får besked om dette tidligst muligt, og aflysningerne sker under hensyntagen til det lovpligtige årlige timetal og til skolens tilsynsforpligtigelse.  

Specialfunktioner / støttefunktioner kan evt. aflyses. 

I særlige tilfælde kan klassen sidde alene og arbejde selvstændigt under opsyn af en lærer, der underviser i nærheden. 

Ved længerevarende fravær tilstræbes, at det er samme vikar i hele perioden.

Tilkaldevikarer får så vidt muligt oplysning om den plan, som var lagt for timerne

Der gives i videst mulig omfang vikaradgang til Meebook og til ugeplaner.

Godkendt af skolebestyrelsen d. 15. februar 2011. Revideret feb. 2018

Brugen af IT i skoletiden skal være med til at fremme elevernes læring i alle fag.

IT skal understøtte det faglige, kreative og innovative arbejde i skolen og det skal understøtte opgavernes mangfoldige løsningsmuligheder.

Herudover følger vi Assens Kommunes didaktiske digitaliseringsstrategi for brugen af IT i undervisningen samt strategiens foreskrifter for håndtering af hardware.

Godkendt af skolebestyrelsen d. 18. april 2016.

Alle elever til kommende 7. årgang fordeles efter de kriterier, som ses nedenfor.

Skolens ledelse og lærere fastlægger den endelige klassesammensætning inden efterårsferien.

For at sikre, at klasserne/årgangen kommer til at fungere på en måde, så det tilgodeser elevernes faglige og sociale udvikling, arbejdes efter følgende principper:

I løbet af foråret indbydes til orienteringsmøde for alle elever og forældre fra 6. klasser på Haarby Skole, og der rettes henvendelse til skoleledere på naboskoler uden overbygning, som kan videreformidle dato, dagsorden mv. Mødet drejer sig om overbygningen og overbygningsparathed.

Når tilmeldinger er indkommet afholdes møde mellem klasselærerne for 6. klasse, kommende 7. klasses klasselærere og skoleledelsen.

Mødet forberedes, så 6. klasses lærere kan orientere kommende klasselærere om elevernes status både fagligt og socialt.

Specielle forhold omkring enkelte elever eller grupper af elever bliver fremlagt, så der kan tages fornødent hensyn.

Flg. kriterier lægges til grund for den endelige klassedeling:

• Det tilstræbes, at der er en ligelig fordeling mellem kønnene i de nye klasser
• Det er væsentligt, at de nye klasser kommer til at fungere så harmoniske som muligt både socialt og fagligt.

Godkendt af skolebestyrelsen 

Formål:

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften på skolen.

Skolen tilstræber at mærkedage og højtider fejres i fællesskab.

Skolen tilstræber at alle elever tilbydes fællesarrangementer på og uden for skolen som en naturlig del af ”Åben Skole”. Det kunne f.eks. være teaterforestillinger, musikoplevelser, virksomhedsbesøg og faglige ekskursioner.

Skolen tilstræber at holde morgensamling/morgensang for I og M afdelingen.

Ekskursioner og lejrskoler.

Formål:

På Haarby Skole ser vi en stor værdi i, at vores elever får alsidige oplevelser, bl.a. gennem ”ud af huset aktiviteter”. Alle vores ekskursioner, lejrskoler og skolerejser har både et fagligt og et socialt formål, der beskrives for hver enkelt tur.

For 3. årgang arrangeres en hyttetur i lokalområdet med to overnatninger.

For 7. årgang arrangeres en lejrskole med fire overnatninger.

For 9 årgang arrangeres en skolerejse med 2 overnatninger. Denne tur kan være både inden- som udenlands.

Økonomi:

Skolen lægger personale til ved alle ture ud af huset.

Skolerejser, Studie/temature er forældrebetalte, og det er frivilligt for eleverne at deltage.

Lejrskoler er betalt af skolen og betragtes som en del af undervisningen. Da er mødepligt for alle elever. Skolen kan jf. styrelsesvedtægten for Assens Kommunale skolevæsen opkræve et beløb til dækning af forplejning.

Skolerejsen på 9. årgang er for hele klassen og det er på trods af, at det er frivilligt at deltage skolens intention, at alle elever deltager.

Skolerejsen skal ses som et kulturelt, socialt og fagligt supplement til den daglige undervisning. Klassen kan evt. selv tjene penge til turen på forskellig vis. Her forventes det at alle deltager i indtjeningen. De penge, der tjenes går i en fælles pulje og er dermed ikke personlige.

Niveauet for omkostningerne aftales på et forældremøde. Den endelige tilkendegivelse om deltagelse sker gennem personlig tilmelding.

Praktik og brobygning.

Formål:

Praktik og brobygning skal i videst muligt omfang bidrage til at gøre eleverne klar ungdomsuddannelse.

Skolen tilstræber at alle elever kommer i brobygning/uddannelsespraktik i 8. klasse.

Individuelle praktikforløb kan anvendes i 7., 8. og 9 årgang som del af en individuelt planlagt pædagogisk program.

Skolen tilstræber at støtte eleverne og inddrage forældrene i at finde og vælge relevante praktiksteder og brobygningsforløb.

Haarby Skole d. 8.8.2016

At sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne.

At sikre et fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale.

Al fagopdelt undervisning varetages af lærere med undervisningskompetence, hvis det er muligt. Skolens ledelse udarbejder, i samarbejde med Assens Kommune, en efteruddannelsesplan der sikrer at de nødvendige kompetencer er repræsenteret på skolen.

Det tilstræbes, at der er højt kvalificeret varetagelse af de opgaver, der ligger ud over den fagopdelte undervisning, f. eks. LKT, læsevejledning, understøttende undervisning, samarbejde med eksterne parter, mv.

Det tilstræbes, at medarbejderteams sammensættes mangfoldigt.

I fordelingen af arbejdsopgaver skal der, så vidt det er muligt, lægges vægt på opgavens indhold, omfang, medarbejderens erfaring, kompetence og klassens sammenhæng.

Opgavernes fordeling er kendt af personalet og skal opleves som retfærdig af personalet.

Ledelsen kan af hensyn til den enkeltes situation vælge at tage særlige hensyn ved fordelingen af arbejdsopgaver uden det opfattes som uretfærdigt.

Haarby Skole d. 8.8.2016

 At skoledagen starter kl. 8.10 eller tidligst muligt herefter

 At have en dag med boglige aktiviteter om formiddagen og praktisk musiske om eftermiddagen og/eller generelt en veksling mellem disse.

 At nødvendige lærerskift sker mellem modulerne. Lærerskift midt i moduler bør kun ske inden for afdelingen.

 At mulighed for holddannelse på årgangene tilgodeses. 

 At ønsker om klasse-, fag - og projektsamarbejde prioriteres højt.

 At der er mulighed for let mødeafvikling og adgang til hensigtsmæssig afvikling af lærersamarbejde.

 At skemaerne så vidt muligt er klar før sommerferien.

 At der afsættes en fast dag til mødeafvikling.

Godkendt af skolebestyrelsen d. 15. februar 2011

Revideret d. 7-5-18

Der er tale om en forebyggende indsats, hvor der i klasserne arbejdes med værdier, normer, regler og holdninger, samt en konkret indsats, hvis et barn bliver mobbet.

På Haarby Skole, hvor mange mennesker er samlet for at lære, være og arbejde, er det vigtigt, at alle føler sig trygge og godt tilpas.

 Det betyder at:

Vi (elever, forældre og ansatte) viser respekt for hinanden i erkendelse af, at vi alle har ansvar for hinandens velfærd.

Dette opnås bl.a. ved:

• at have en god omgangstone
• at færdes roligt på skolens område
• at udvise respekt for skolens inventar, materialer og miljø
• at rette sig efter henvisninger

Alle ansatte på Haarby Skole er forpligtet til at arbejde for at opbygge sociale kompetencer hos alle børn/unge samt at modarbejde mobning.

Vi forventer, at alle forældre støtter skolens bestræbelser på at opbygge positive sociale kompetencer hos alle børn/unge samt modarbejde mobning.

• Vis at du i ord såvel som i handling ikke accepterer mobning.
• Vis interesse for dit barns skolegang.
• Lyt aktivt, når dit barn fortæller om skolen.
  Spørg hvordan det går i skolen.
  Spørg specifikt, så du får et mere udførligt svar.
• Vær aktiv i rollen som forælder. Kom til de møder skolen indkalder til.
• Drøft på et af de første forældremøder og løbende, hvordan forældregruppen vil forholde sig til mobning, og drøft hvilke værdier i forhold til børnenes opførsel I har i forældregruppen.
• Kom til de sociale arrangementer, der er i klassen. Det er vigtigt, at forældregruppen fungerer sammen.
• Vær ikke tilbageholdende med at tage kontakt til dit barns lærer/pædagog, hvis der er noget dit barn er ked af.
• Fortæl skolen, hvis du synes, du ser noget, der ligner mobning, eller hvis du registrerer, at dit barns væremåde og omtale af kammerater viser tegn på mobning.
• Lad dit barn tage klassekammerater med hjem.
• Når dit barn får en ny siddeplads i klassen, er det en god idé at invitere den nye side-kammerat med hjem.
• Inviter alle (eller f.eks. drenge/pigegruppen) med til dit barns fødselsdag.

Hvad gør skolen for at forebygge mobning og udvikle børnenes sociale kompetencer?

• Jævnlig evaluering af samværsreglerne.
• Fokus på om gårdvagtsordningen fungerer optimalt.
• I klassens time er de sociale relationer eleverne imellem et fast emne i alle klasser.
• Der kan bl.a. arbejdes med "Trin for trin" fra bh. klassen og op.
• Arbejde med konfliktløsning, rollespil, elev-samtaler m.m.
• Samarbejde på tværs af klasser, ml. lærere og pædagoger m.fl.
• Debat om emnet i elevrådet, skolebestyrelse og Pædagogisk Råd

Klassemøder/klassens time.

"Klassemøder" er en udbredt metode på skolen. Målet med at holde klassemøder er, at børnene får lært at respektere hinanden. På klassemødet vedtages forskellige regler for klassen, og der arbejdes ud fra de samværsregler, der gælder for hele skolen.

I en positiv atmosfære arbejder man på at løse de problemer, som børnene synes er problemer. Forskellige episoder tages op, bearbejdes og, der handles derefter.

Det er vigtigt, at børnene tør fortælle, hvad de er glade for/kede af, at de tør fortælle hinanden, hvad de vil være med til, og hvad de ikke vil være med til.

De skal lære at lytte til hinanden, så de bedre kan forstå hinanden, så de er i stand til at handle ordentligt overfor hinanden, så de kan være gode kammerater.

Møderne vil i forskellige perioder handle om forskellige temaer.

Hvad gør skolen, hvis vi observerer mobning?

 Uanset, hvem der konstaterer, at der foregår mobning i en klasse, skal det stoppes.

 Planen er en flerpunkts plan, hvor en eller flere punkter kan benyttes samtidig, eller indenfor meget kort tid, og stopper naturligvis, når problemet ophører.

•  Klassemøde/r, hvor problemet afdækkes.
• Klasselærer og kontaktpædagog/lærerteam mødes for at drøfte situationens omfang og for at tilrettelægge den konkrete plan for at stoppe mobningen.
• Skolen tager kontakt til de berørte børns forældre og samarbejder om at løse problemet.
• Der afholdes samtaler med alle børn i klassen, for at få så præcist et billede af problemet som muligt.
• Skolen afholder enkelt og fælles samtaler med de berørte børn.
• Skolepsykologen, sundhedsplejersken eller andre kan inddrages, og har eventuelt samtaler med mobber og mobbeoffer.
• Mobberen adskilles fra klassen i de perioder på dagen, hvor de ikke er under konstant opsyn (som i timer og til samling).
• Mobberen kan bortvises fra skolen i en afgrænset periode.
• Mobberen kan evt. anbefales et skoleskift.

Hvad er mobning?

• Der er tale om mobning, når en eller flere personer gentagne gange - og over længere tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer, og ofte i en situation, som man ikke kan forlade.
• Mobning kan være aktiv og synlig i form af fysisk forfølgelse, råb, slåskampe.
• Mobning kan være passiv og "usynlig" uden ord, den tavse udelukkelse.
• Ofte er parterne i konflikten ikke lige stærke. Den ene part er konstant underlagt den/de andre.
• Offeret har svært ved at forsvare sig overfor den eller de, der angriber.
• Selvom det er mobberen og ikke den mobbede, der udgør problemet, kan mobning medføre store sociale problemer for begge parter.

På Haarby Skole accepterer vi ikke mobning.

Hvis vi alligevel opdager, at et barn bliver mobbet, stopper vi det.

 Vi forebygger mobning, så alle børn og unge trives og kan lære noget i trygge rammer.

 Dette dokument beskriver kort, hvad vi gør, og hvad I kan gøre, for at modvirke mobning, og for at få opbygget sociale kompetencer hos alle børn og unge på Haarby Skole.

Vi kommer kun mobning til livs, hvis vi i fællesskab gør en indsats.

Når vi skriver skolen, menes der både undervisningsdelen og fritidsdelen (SFO).

skærmadfærd, som bl.a. går på følgende:

•  Manglende social ageren og leg og bevægelse i pauser, hvor elever i stedet er optaget af de sociale
  medier og de forskellige platforme
• Afhængigheds- og stressfremkaldende behov for at være online 24 timer i døgnet
• Risiko for at overvære brutale og virkelige voldsforbrydelser på uploadede videoer
• Intimiderende kontaktforsøg fra voksne på sociale medier
• Digital mobning f.eks. gennem videoer og fotos, som bliver taget uden den enkeltes vidende
• Forstyrrende kommunikation og underholdning via skærmmedier i timerne

Skolebestyrelsen har på møder i vinteren 2018-19 drøftet digitale medier i skolen og på denne baggrund er
der udarbejdet følgende principper:

Adgangen til skærmmedier er mange i skolen, både via elevernes egne devices og gennem skolens kan man
tilgå de forskellige platforme. Der kan ikke sikres fuldt ud mod, at elever anvender mulighederne til ”privat”
brug hverken i timer eller pauser. Derfor arbejdes pædagogisk med ”digital dannelse”, som desuden
udvikles i et samspil mellem skoletid og fritid. Arbejdet med elevernes udvikling på området foregår med
dette for øje, og forældre skal inddrages.

Konstant og konsekvent skal der arbejdes med elevernes ageren på nettet, og i skolen kan der foretages
undersøgelser, analyser og vurderinger, og disse skal udgøre grundlaget for den pædagogiske indsats.
Denne indsats spænder vidt med diverse virkemidler: Undervisningsforløb og særlige indsatser på bestemte
trin, forsøgsvise aftaler om restriktioner og evalueringer af disse, skole-hjem-samtaler, midlertidige
restriktioner og evt. periodiske individuelle og gruppevise forbud.

Det er vigtigt at eleverne inddrages - alt efter alderstrin, og arbejdet skal f.eks. omfatte: Undervisning i
forskellige muligheder via platforme, netetik, social mediers indflydelse, social tilstedeværelse, at beskytte
sig mod diverse forsøg på digital krænkelse og overgreb .

Det er op til de pædagogiske fora og til ledelsen at vælge de pædagogiske metoder, som man anser for
givtige og nødvendige for at skabe en skoledag med en tryg og udviklende omgang med såvel nuværende
som kommende typer af kommunikationsplatforme, sociale medier og særlige devices.

Som eksempler gives her en aktuel status på de regler, som er gældende på skolen netop nu:

mobilfri skoledage

SFO – ingen mobil, spilletider, netadgang med voksenstyring

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 27-2-19

I særlige tilfælde kan der dog laves klasseskifte. Det er altid ledelsen, der tager den endelige beslutning omkring klasseskifte.

Forud for et eventuelt klasseskifte har eleven, lærere og forældre sammen forsøgt at løse de udfordringer, der ligger til grund for, at barnet ikke trives i nuværende klasse.

Viser det sig, at de forskellige tiltag ikke har den ønskede effekt, inddrages ledelsen. I drøftelserne indgår faglige, sociale og trivselsmæssige begrundelser for, hvorfor et klasseskifte ønskes afprøvet forud for et eventuelt andet skoletilbud.

Ledelsen træffer herefter den endelige beslutning

Dato: 20. september 2021

Jesper Andersen                                                       Birgitte Dilau Sørensen

Formand Skolebestyrelsen                                     Skoleleder